Vin med egen etiket

Specialdesignede etiketter

Hos os kan du få lavet vin med specialdesignede etiketter. Du har altså muligheden for at få lavet en vin med lige det logo eller motiv, du ønsker – mulighederne er rigtig mange.

Kvalitetssikrede muligheder

Hos os har du mulighed for, at få sat din egen etiket på rødvin, hvidvin og rosévin. Der er altså noget for enhver smag. Vi har selv kvalitetssikret vinene, så vi kan stå inde for, at det er vin af bedste kvalitet, du får.

Private og virksomheder

Vi leverer både vin med egen etiket til private og virksomheder. Så hvad end du er privat og søger en løsning til en konfirmation eller et bryllup, så løser vi gerne opgaven.

Er du på udkig efter vin med eget firmalogo til receptioner eller som firmagaver – så kan vi også her levere løsningen. Tøv ikke med at tage kontakt til os.

Kontakt os for mere information

Kontakt os for mere information vedr. priser, og de muligheder vi tilbyder. Vi leverer gerne i små og store mængder.

– Mail: info@vintoenden.dk
– Tlf.: 27829912

Mulige vine

Primitivo – Rødvin

Her har du mulighed for, at få din egen etiket på en rødvin fra det sydlige Italien.

Denne rødvin er lavet på 100% Primitivo. I USA kalder de druen Zinfandel, men det er altså den samme drue – kært barn har mange navne.

Druerne til vinen dyrkes i den Syditalienske region Puglien, et vinområde som vinder mere og mere frem. Regionen er præget af varme somre og milde vintre, som er med til at skabe nogle kraftige vine. 

Denne rødvin gennemgår processen som italienerne kalder “appassimento,” det kan direkte oversættes til “at visne” eller “at hensygne.” I praksis betyder det, at druerne tørres efter høsten, en teknik som de fleste kender fra produktion af Amarone della Valpolicella i det nordlige Italien. Væsken i druerne svinder ind, mens sukkerstofferne forbliver. 

Derfor opnår vinen stor kraft og intensitet, samtidig giver det mulighed for at lave en alkoholstærk vin. Smagen bærer præg af modne og tørre frugter, herunder kirsebær, svesker og varme krydderier. 

__________________________________________________________________

Oprindelsesland: Puglien, Italien
Drue: Primitivo
Alkoholprocent: 14,5%
Flaskestørrelse: 75 cl

Cinsault / Pinotage – Rødvin

Her har du mulighed for, at få din egen etiket på en flaske Sydafrikansk rødvin.

Rødvinen er lavet på 50% Cinsault og 50% Pinotage. Cinsault-druen stammer oprindligt fra det sydlige Frankrig, men har vist sig at skabe nogle fantastiske vine i Sydafrika. Druen har det rigtig godt i varmt og tørt klima, og modner relativt sent. Derfor er den perfekt til Sydafrika.

Pinotage er faktisk en krydsning mellem Cinsault og Pinot Noir, 2 franske druer som nu har dannet grundlag for Sydafrikas nationaldrue. Tilsammen skaber disse druer vin af bedste kvalitet.

Farven på vinen er flot rød. I duften fornemmes modne skovbær. Smagen er letkrydret, med en dejlig frugtig smag og en rigtig go’ balance. 

__________________________________________________________________

Oprindelsesland: Sydafrika
Drue: Cinsault & Pinotage
Alkoholprocent: 13,5%
Flaskestørrelse: 75 cl

Shiraz / Merlot – Rødvin

Den velsmagende vin du her kan få din etiket på er fra Sydafrika. 

Denne rødvin er lavet på 50% Shiraz og 50% Merlot. Druerne til denne vin dyrkes i det Sydafrikanske vinområde Swartland. Navnet på området referer til den sorte jord, som præger området. Swartland ligger cirka 50 km fra den Sydafrikanske hovedstad Cape Town.

Rødvinen her har en flot mørk rød farve. I duften fornemmes hurtigt en masse vilde bær og en rigtig god balance mellem syre og sødme i vinen. I smagen fornemmes noter af lakrids, peber og behagelige tanniner.

__________________________________________________________________

Oprindelsesland: Swartland, Sydafrika.
Drue: Shiraz & Merlot
Alkoholprocent: 14%
Flaskestørrelse: 75 cl

 

Chardonnay – Hvidvin

Her har du mulighed for, at få din etiket på en Chardonnay-baseret hvidvin.

Hvidvinen er lavet på 100% Chardonnay fra Australien. Forskere mener at Chardonnay har sin oprindelse i Bourgogne, Frankrig. En ting er helt sikkert, det er en velsmagende drue som i dag er udbredt i hele verden. Druen anvendes meget i Bourgogne, Champagne og i oversøiske vinlande – herunder Australien og USA. 

Vinen er i duft og smag præget af kraftige frugtige aromaer, ligesom den fornemmes cremet og  voluminøs. I smag og duft fornemmes også melon og fersken. 

__________________________________________________________________

Oprindelsesland: Australien
Drue: Chardonnay
Alkoholprocent: 12,5%
Flaskestørrelse: 75 cl

Zinfandel – Rosévin

Ønsker du at få din egen etiket på en rosévin har du her muligheden.

Rosevinen her er lavet på 100% Zinfandel fra USA. Druerne dyrkes i vinområdet Central Valley, som er beliggende cirka 100 km øst for storbyen San Francisco. Her er vinstokkene udsat for de perfekte forhold. Somrene er lune og tørre, mens vintrene er kølige og våde, områderne er i vintermånederne ofte malerisk flot indhyllet i tåge. 

Druerne til denne vin høstes når de er perfekt modne. Efterfølgende presses de. Mosten forbliver i kontakt med drueskallerne i cirka 10 timer, derfor opnår vinen den smukke farve. Herefter gæres mosten på store stålfade, for at bevare mest mulig frugt i smagen.

Farven på vinen er flot rosafarvet. Duften er præget af dejlige modne jordbær og hindbær. Helt perfekt til en sommeraften på terrassen. 

__________________________________________________________________

Oprindelsesland: USA, Californien
Druer: Zinfandel
Alkoholprocent: 11%
Flaskestørrelse: 75 cl