Hvornår er en rødvin for gammel?

Hvornår er en rødvin for gammel? Det er et utroligt svært spørgsmål at svare på, specielt hvis det drejer sig om en flaske som er købt for at skulle ligge en årrække før den drikkes. Det kan være meget svært at svare på, hvornår en vin topper og fremstår fra sin bedste side. 

Har du eksempelvis købt nogle gode flasker Barolo eller Bourgogne, som gerne skal ligge en årrække før de drikkes, er det svært at svare 100% på hvornår de er klar til at skulle drikkes. Nogle eksperter mener man blot skal købe 12 flasker og starte med at gemme dem i 10 år. Efterfølgende åbner du en flaske hvert år de næste 12 år, og du kan på den måde undervejs vurder om dine vine bliver bedre med årene eller bør drikkes ‘hurtigt’ i tiden efter en smagning. Denne metode er god, men naturligvis også en smule bekostelig. Er det flasker til omkring 1.000 kr. flasken, har du jo alligevel bundet 12.000 kr. i vin.

En anden måde at finde frem til om en vi bør gemmes yderliger eller drikkes nu, kan være ved, at søge andres erfaring med vinen fra området i samme årgang. Disse erfaringer er naturligvis ikke 100% retvisende, men de kan alligevel give et praj om hvorvidt en vin er klar eller ikke klar til at blive drukket.

Alternativt kan du investerer i et redskab kaldet Coravin. Det er et redskab som er forsynet med en meget tynd nål som kan skærer sig igennem korkproppen uden den efterlader spor. Coravin er forsynet med en patron indeholdende gasarten argon, som ikke modner/frigiver smags og duft noter i din vin som ilt gør. Det er et super cool redskab, som dine venner helt sikker vil misunde dig.  

Hvor længe kan en åben vin holde sig?

Igen er det svært at svare på, men den bedste måde at finde ud af det på er helt klart ved at smage og dufte til vinen. På den måde kan du, som med mange andre fødevare, bruge dine sanser til at finde frem til om vinen stadig er værd at drikke. 

Når du åbner en vin, så gem gerne proppen som du så kan trykke i flaskehalsen igen, hvis hele vinen ikke bliver drukket. Efterfølgende bør du stille din vin i et vinkøleskab eller blot dit almindelige køleskab – også selvom det er en rødvin. Det vil kunne forlænge levetiden en smule, frem for at lade den stå ved stuetemperatur.