Amarone della Valpolicella

Amarone della Valpolicella, mere italiensk-dansk bliver det vel ikke? Danskernes favorit fra det norditalienske er en vin, mange kender navnet på, men hvad er det egentligt? Gennem teksten vil vi forsøge at besvare de spørgsmål, som vi oftest bliver mødt med. Men vi vil også give klarhed over de spørgsmål, du slet ikke anede, man kunne stille, men som du kan blære dig med overfor dine venner og familie.

Hvad er Amarone?

Tjaa det nemme svar er rødvin, og det er slet ikke forkert, men der er meget mere til fortællingen om Amarone della Valpolicella. Historien bag Amarone starter nemlig langt før de fleste måske tror. Mange kender sikkert til Recioto della Valpolicella, som vil blive beskrevet længere nede i teksten – så hæng på!

Recioto er i store træk det samme som Amarone med den ene forskel, at den er dessertvinssød. For mange år siden boede der adskillige munke i dalene i Valpolicella. Disse munke producerede vine, som vi i dag kender som Recioto. Det unikke ved denne historie er, at nogle af munkene på et tidspunkt havde glemt et fad Recioto i deres kælder. Dette medførte således at vinen var gæret ud og dermed blevet til det, vi i dag kender som Amarone. Munkene troede først, at vinen på fadet var ødelagt og til at hælde ud. Det kan vi så værdsætte i dag, at de ikke gjorde.

Lær mere om vinene fra Norditalien.

Hvordan laver man Amarone?

Amarone della Valpolicella er det, italienerne kalder passito, som kan afledes af metoden, der bruges til at producere vinen – nemlig appassimento. Passito er en hentydning til tørring af vindruerne, mens appassimento er den egentlige metode, der anvendes.

Druerne som anvendes til Amarone er typisk Corvina, Corvinone, Molinara og Rondinella. Det er også tilladt at iblande oltidsdruen Osaleta, som vinder mere og mere frem.

Fordelingen af brugen af druerne er reguleret fra lovgivning og ser således ud;

  • Corvina/Corvinone:
    • Druen skal indgå i en Amarone, og vinen skal indeholde mellem 45 – 95% Corvina.
  • Molinara:
    • Druen skal indgå i en Amarone, og vinen skal indeholde mellem 5 – 30% Molinara.
  • Rondinella:
    • Druen kan indgå i en Amarone, og vinen må indeholde mellem 5 – 10% Rondinella.
  • Andre druer:
    • Det er lovligt at blande andre druer i vinen, eks. Osaleta. Amarone må indeholde optil 15% andre druer – dog må hver drue kun bidrage med 10% af vinen.

Druerne høstes typisk manuelt i september eller oktober måned alt efter vejrets arten gennem sæsonen. Efterfølgende gennemgår druerne en sortering, således det kun er de bedste druer, som anvendes. Derefter lægges vinklaserne på tørrebakker lavet af siv eller plastik. Druerne tørres så i indrettede faciliteter med god ventilation. Her ligger druerne hele vinteren – altså typisk 3 – 5 måneder inden de presses, og som minimum frem til 1. december.

Tørringen medfører, at druerne mister op imod 50% af deres vægt. Indholdet af saft og sukker bliver derfor betydeligt mere koncentreret, hvilket sikrer Amaronen en kraftig smag, farve og duft.

Efter presningen foregår gæringen, og det er altså også her, det bestemmes om vinen skal være en Amarone eller Recioto. Lovgivningen siger, at en Amarone skal indeholde minimum 14% alkohol, ellers er det ikke en Amarone. De fleste Amaroner har en alkoholprocent på 15 – 16%. Samtidig skal en Amarone minimum lagre 2 år på fade, inden den kan frigives til salg. Mange producenter lader ligeledes deres vine lagre/hvile på flaske, før de frigives til salg.

Hvis Amarone-vinen lagrer på fade i 4 år eller mere, må Riserva betegnelsen indgå i navnet. Disse vine er ofte betydeligt mere kostbare, og priserne lyder ofte på +500 kr. Der er set eksempler på vine, som koster flere tusinde koner flasken. 

Den færdige vin må i øvrigt maksimalt indeholde 0,4% restsukker. Det betyder altså, at 1 liter Amarone maksimalt må indeholde 14 g/literen.

Vintønder med Amarone della Valpolicella. Tønderne ligger i en italiensk vinkælder i Veneto.
Italiensk vinkælder i Valpolicella fyldt med vintønder. Vintønderne indeholder Amarone della Valpolicella som ligger til lagring.

Hvor kommer Amarone fra?

Amarone della Valpolicella er som navnet antyder fra vindistriktet Valpolicella beliggende i Veneto regionen i det nordlige Italien.

Navnet på vindistriktet menes at stamme fra de latinske ord Val Poly Cella – oversat til dansk betyder det noget i retning af dalen med de mange kældre. Veneto er da også den region i Italien, som producerer langt mest vin, hvorfor det ikke er så underligt med de mange vinkældre.

Valpolicella er fra gammel tid noget mindre, end det er i dag. Derfor findes også en Classico-zone, som signalerer det oprindelige Valpolicella. Nogle hævder, at de bedste vine kommer fra netop dette område. Dette er dog tvivlsomt, og graden af variablen ”de bedste vine” bliver nok i højere grad skabt i vineriet, hvis druerne har haft de optimale forhold, som ses mange steder i området.

Valpolicella Classico dækker følgende kommuner:

  • Sant’ Ambrogio
  • Fumane
  • San Pietro in Cariano
  • Negra

Mange danskere kender til området, hvilket formentlig skyldes Gardasøens placering og dens popularitet blandt sol- og ferieglade danskere. Små 10 km fra byen Lazise ligger nemlig den vestlige grænse for Valpolicella, som starter på den østlige side af floden Adige.

Er du en hyppig gæst i det norditalienske nær Gardasøen og Verona, kan det varmt anbefales med et besøg på en eller flere vingårde i området. Ligeledes kan en kørertur på Strada del Vino i Valpolicella anbefales – her træder det billedskønne område virkelig i karakter, og viser hvad det kan.

Vinmarker i Valpolicella
Vinmarker i Valpolicella

Statistik over Valpolicella

Valpolicella strækker sig over et areal, som er 25 km langt og 12 km bred. Siden vinproduktionen for alvor startede, er antallet af vinmarker og deres størrelse blot steget. I dag er ca. 8.000 hektar tilplantet med vinstokke i Valpolicella.

I Valpolicella produceres også andre vine end blot de omtale Amarone og Recioto. Her produceres udover disse vine bl.a. Valpolicella DOC og Valpolicella Ripasso DOC. Nedenfor ses en statistik over antal produceret flasker af de forskellige slags vine.

Statistik over millioner antal produceret flasker i Valpolicella
Statistik over millioner antal produceret flasker i Valpolicella

Som både tabellen ovenfor viser samt de stigende antal beplantede hektar i Valpolicella, er det ikke svært at se, hvor meget vinproduktion efterhånden betyder for området, og ikke mindst hvor vigtig specielt Amaronen er. Omkring 25% af vinproduktionen i området er netop Amarone, og tallet har været stigende lige siden, man begyndte at føre statistik. Tallet forventes ligeledes stigende i fremtiden.

I Danmark sælges cirka 500.000 flasker Amarone årligt.    

Hvad drikker man Amarone til?

Årsagen til at Amarone er blevet så populær i Danmark, skal nok i høj grad findes i den danske mad og det danske vinter klima. Amarone-vin er som skabt til specielt den danske julemad. Den fede mad kræver nemlig en kraftig vin. Du bør dog notere dig, at Amarone-vin med alkoholprocenter på 16-17% meget hurtigt kan virke mættende i sig selv.

Amarone er ligeledes fortrinlig til oste, hvor den kan hamle op med selv de stærkeste af slagsen. Som en af de få vine, kan en Amarone faktisk drikkes til skimmeloste som Gorgonzola og Roquefort.

Vi hos Vintønden nyder faktisk at drikke Amarone-vin uden et egentligt måltid. Vinene har nemlig også et utal af nuancer og udvikler sig helt fantastisk i munden. Vi anbefaler dog, at du nyder en smule brød eller grissini til – dette vil ”rengøre” din mund, så du får det fulde potentiale ud af din Amarone.

Hvor længe kan en Amarone ligge?

Langt de fleste Amaroner kan drikkes, når du køber dem. Det skyldes den relativt lange lagering, vinen har været igennem, inden den frigives til salg. Køber du en Riserva, der som minimum har lagret 4 år på fade, er der ligeledes stor chance for, at du kan lade den lagre i yderligere adskillige år. Det kan også være muligt, at lagre en ’almindelig’ Amarone.

Amarone er som udgangspunkt en kraftbombe af smag og duft, når den frigives til salg. Vælger du at lagre din Amarone, vil det bringe flere nuancer frem i vinen, som ellers ikke ville være der. Hos Vintønden synes vi, at mange Amarone-vine faktisk vinder ved lagering, og vi elsker de sarte nuancer, der følger med lageringen.

Vælger du at lagre din Amarone, gælder præcis de samme regler som ved lagering af alle andre vine. Du bør sørge for at opbevare din vin et køligt og mørkt sted, meget gerne i et vinkøleskab eller i en egentlig vinkælder. Har du ingen af delene, kan du opbevare dit vin forneden i et skab, hvor temperaturen er konstant.

Den ideale temperatur til opbevaring af vin er 12 grader. Små temperaturudsving gør ikke den store skade, så længe de sker over en lang periode. Altså vil det ideelle være så tæt på en kølig konstant temperatur som overhovedet muligt.

Ripasso

Valpolicella Ripasso bliver af mange kaldet lille broderen til Amaronen, hvilket på mange måder er både rigtigt og forkert. Nogle Ripassoer har træk, som får den til at minde om en Amarone, mens andre har kvaliteter, som ja, får den til at minde om en Ripasso. Det er derfor synd, når folk sammenligner Ripasso med Amarone. Det er 2 vine, som kan have nogle af de samme nuancer, men langt hen af vejen er det 2 forskellige rødvine.

Ripasso refererer til metoden, som anvendes til at lave vinen. Ripasso kan lidt frit oversættes til, at passerer forbi.” Ripasso produceres nemlig ved, at man først producerer en Valpolicella-vin. Denne vin presses og gennemgår en fermentering (processen som laver alkohol). Efterfølgende hældes den unge vin over kvaset fra Amarone-produktionen og får tilføjet noter fra Amarone-vinen. Kvaset indeholder stadig så meget sukker, at vinen begynder at gære igen – der er her tale om en 2. fermentering.

Kravene til en Ripasso er, at den blot skal indeholde 12,5% alkohol. Derfor er det også en af de få vine, hvor du rent faktisk kan anvende alkoholstyrken som en målestok for, hvor god en kvalitet vinen har. En ganske normal Valpolicella vin indeholder som regel 12-12,5% alkohol, hvorfor det altså kan konkluderes at en Ripasso, som har samme alkoholprocent, ikke har ligget særlig længe på kvaset fra Amarone-produktionen. Dette kan dog være en godt tegn, hvis du er til unge og friske vine, som har stor frugtsmag. Men det er dog også her, hvor mange bliver skuffet, når de sammenligner en sådan Ripasso med en stor og kraftig Amarone. Finder du imidlertid Ripasso-vine med en alkoholprocent på 13-14,5%, er du mere sikker på en oplevelse, der til tider kan give den samme effekt som en Amarone giver.

Lær mere om Amarone lige her.
Summary
Amarone della Valpolicella
Article Name
Amarone della Valpolicella
Description
Detaljeret gennemgang af danskernes favorit vin - Amarone della Valpolicella. Få svar på diverse myter, gåder og info omkring den kraftige vin fra det Norditalienske. Bliv meget klogere på denne helt fantastiske vin.
Author
Publisher Name
Vintønden
Publisher Logo